Skolens historie

Rygaards Skoles historie går tilbage til 1908, da 6 assumptionssøstre kom til København for at starte en skole. De kom fra Belgien, Tyskland og Frankrig, og de ville realisere de tanker om undervisning, de havde modtaget af grundlæggeren af deres orden, Anne Eugenie Milleret (1817-98).

Marie Eugenie havde forstået, at hvis et bedre og mere retfærdigt samfund, end det hun kendte, skulle opbygges, så skulle man begynde med det enkelte menneske. Denne overbevisning formulerede hun i Assumptionens filosofi om uddannelse, som stræber efter at maksimere enhver elevs potentiale. Hendes menneskesyn tog udgangspunkt i det hele menneske og hendes filosofi beskriver en positiv og dynamisk måde at dyrke alt det fine og gode, som findes i et hvert barn.

Det startede på Frederiksberg, men endte i Hellerup

De seks søstre ville lave en kristen skole. Men det tog tid, og først i september 1909 blev skolen grundlagt i en villa på Amalievej på Frederiksberg. Der var 12 elever. Skolen var åben ikke blot for katolikker, men også for protestanter. Skolen voksede hurtigt, og i 1921 flyttede søstrene og dermed skolen til Ordrup. Her blev man, indtil man i 1930 erhvervede det gamle landsted Rygaard i Hellerup.

I 1935 stod Sct. Therese kirke færdig, smukt knyttet til hovedbygningen fra 1766. Udvidelser blev nødvendige. I 1959 blev den nuværende skolebygning føjet til, og i 1973 blev annekset bygget. Til skolens 75 års jubilæum blev en ny, stor boldhal taget i brug.  Efter flere års drømme og visioner stod skolens nye bibliotek klar i 2016. At bygge videre på en skole, der siden 1900-tallet har haft flere knopskydninger, kræver mange arkitektoniske overvejelser og hjælp fra kyndige byggefolk, og det er gjort med omtanke og i respekt for den eksisterende bygnings arkitektur. Det er skolens målsætning, at der skabes overensstemmelse mellem kvalitet i undervisning og kvaliteten i de fysiske omgivelser.

Fra begyndelsen i 1909 er der en rød tråd igennem tiden op til i dag. Den fortæller om en kristen skoles aktive arbejde i åbenhed og respekt med forskellige trosretninger og nationer. Uniformer og andre tidstypiske ting er borte, men de væsentlige ting er bevaret og styrket generation efter generation.